Søg og du skal finde

fredag den 13. maj 2011

The breake up - jeg er ikke vred, men skuffet !

Det har været en hård uge. Min veninde og jeg har "slået op". Jeg har egentlig altid gået og troet, at man var veninder for livet, eller at et venskab bare ville glide ud i sandet, og at det kun er teenage piger der slår op med venner. - men min bedste veninde gennem 15 år gjorde noget utilgiveligt, og skuffede mig mere en nogen anden. Det er ikke noget jeg kan tale mig ud af, og jeg har faktisk ikke lyst til nogensinde at se hende. Jeg skal ikke kede jer med de slibrige detaljer, det er jo også lige meget, men selve følelsen af at miste en veninde er essensen jeg vil frem til.
Jeg har altid set for mig, at hun skulle være min brudepige, planlægge min polterabend, stå fadder til mine kommende børn og altid være den jeg kom til med både godt og skidt, og jeg ville smide næsten alt jeg havde i hænderne for hende.

Vi kvinder ved, alle at mænd og kærester kommer og går, men venskaber er for evigt. Jeg havde ikke lige forudset et brake up med min bedste veninde, og jeg går rundt med en helt tom følelse inden i, og skælder ud på alle andre . Jeg er virkelig slået ud, det er fuldstændig som når man bliver droppet af en fyr man elsker og stolede på  x 2.
Hvor er det underligt, at hende der kender mig bedst, hende jeg har stået sammen med i tykt og tyndt, er forsvundet ud i det blå på under 5 minutter.

Jeg begynder så småt at bygge rede.

Jeg har lige fået udleveret min eksamens opgave, men der er dog alligevel blevet tid til lidt kreativ adspredelse i form af vimpler. Rigtig fine i haven, men meget federe på et børneværelse.




Jeg har aldrig lavet børnetøj før, så det skulle jo prøves. Det blev til en forklædekjole og tullebukser. Jeg er lidt i tvivl om størrelsen på sådan nogle små mennesker, så jeg lånte min venindes dejlige, smukke og fotogene datter.


Jeg må lige overtale Kim til, at vi snart kan få nogle unger, så jeg kan få et børneværelse at dekorere, og nogle små modeller at sy efter:-)

torsdag den 28. april 2011

Ugler i mosen

Så flyver de nye ugler fra reden. De er kommet til i løbet af ugen, og kan købes fra lørdag på http://www.prinsessensgemakker.dk/ til 200 kr pr. stk.

onsdag den 27. april 2011

Homemade bodyscrub

Jeg er begyndt at lave min egen bodyscrub, da den man kan købe enten er for dyre eller overhovedet ikke skrubber.


Der skal bruge følgende:
1 sylteglas med patentlåg ( Andre beholdere med låg kan selvfølgelig også bruges)
Grov havsalt
Babyolie
Evt. Æterisk olie fra Matas

Jeg putter lidt æterisk rosenolie fra Matas i for at give det en dejlig duft ( HUSK det skal være æterisk olie der kan tåle at komme på kroppen. - spørg din Matas dame :-)
Fyld 3/4 dele salt i, og hæld olie over, så glasset bliver fyldt.
Jeg har selv designet et lille etikette til at sætte på, og du kan nuppe den her på bloggen. Etiketten fungerer bedst hvis den printes må klistermærke papir.

Snup etiketten

Husk at fugte huden først med lunken vand

mandag den 25. april 2011

Goa, Indien

Min hippiånd drømmer om Goa. Er sikker på at jeg aldrig har lyst til at komme hjem igen, hvis jeg da nogensinde kommer afsted:-)




søndag den 24. april 2011

Påskefrokost i det fri, og en "mindre" skoldning

Jeg har været påskefrokost hos svigerfamilien i Hobro. Dejlig frokost på teressen, og godt selskab.
Min svigerinde er fra Barcelona ( ligesom Manuel fra Fawlty Towers ), og er af natur pæn brun. Hun var dog idag mere geisha hvid på kroppen, grundet en fantastisk solcreme, da hun ikke vil blive skoldet. Jeg må indrømme, at jeg hånede hende lidt, og priste mig højlydt heldig over at jeg ALDRIG bliver solskoldet, og aldeles ikke behøver den slags beskyttelse på min hærdede skandinaviske hud. Hmmm, efter at jeg er kommet hjem, kan jeg så konstatere at jeg er blevet slemt solskoldet, og så kun på den ene side af kroppen og ansigtet.  FLOT ELLERS, det er belønningen for at være kæphøj!!!!

fredag den 22. april 2011

Poul Pava for en slik

Jeg vil så gerne have et kæmpestort Poul Pava maleri i stuen, et af de helt store:-)
Men men, på en SU er det jo ikke nemt. Jeg har en bekendt der pludselig havde fået to store af slagsen, og spurgte hende selvfølgelig om hun havde vundet i Lotto. Det var to store stykker Poul Pave voksdug banket på to almindelige lærreder. Samlet pris 500kr...... og når klaveret spiller, så er det svært at se det er en voksdug.

Der skal bruges:
1 styk. lærred 100 x 100 cm
1 styk. voksdug fra isenkræmmeren 110 x 110 cm
søm

Dugen spændes på lærredet og sømmes fast bagpå.

Vupti!

onsdag den 20. april 2011

Hjælp, Jeg skal giftes.

Min søde kæreste var på knæ i september sidste år, og det var så dejlig en overraskelse :-)
Nu er vi så kommet til alt det praktiske. Stedet er valgt, menuen er på plads, fotograf og musik. Alle de store beslutninger er taget.- og kjolen er købt. Alt burde være klar til 27 august 2011.

Jeg vil selvfølgelig selv lave indbydelserne, men havde ikke lige forudset det store arbejde, da jeg designede en lille invitationsbog til alle de inviterede gæster, 86 styk. Der er 5 sider i hver bog, alle skal skæres ud i hånden, og syes sammen, ligges i håndskrevne kuverter med calligrafi skrift og have laksegl på til sidst. HOLD NU FERIE et arbejde!! Hurra for det hjemmegjorte:-)


De er nu efter en rum tid endelig færdige, og mangler kun frimærker.

Årets første haveprojekt

Så kom den dag endelig, hvor solen varmede, og lysten til at komme i haven meldte sig. Et hurtigt kig på de gamle potter siger mig, at der skal nye blomster til. I år skal det være palmer! Det hele bliver bare lidt hyggeligere med palmer, Og jeg er lige ved at blide mig selv ind at jeg sidder under varmere himmelstrøg, og ikke i Vendsyssel.


Men der skal jo også lidt farve til, så en god Hortensia går man ikke galt i byen med.